Vaskeråd

Vask
Vask hvide, lyse og stærke farver hver for sig for at bevare den oprindelige farve. Vend vrangen ud så beskytter du dit linned bedst muligt. Vi anbefaler ikke, at du vasker frotté sammen med dit sengelinned, da frotté altid vil afgive overskudsfibre, som kan sætte sig på overfladen af de andre tekstiler som små "kugler".
Vi anbefaler at vaske ved så lav temperatur som muligt af hensyn til energiforbruget. Brug altid vaskemiddel uden blegemidler eller optisk hvidt.
Kan du selv vælge, hvor mange omdrejninger din vaskemaskine centrifugerer med, så sæt den ned på 400 eller 600 omdrejninger ved vask af sengelinned, det betyder at dit linned vil krølle meget mindre. 

Skyllemiddel
Skyllemiddel belaster miljøet og nedsætter sugeevnen i for eksempel håndklæder. Derfor anbefaler vi at undgå skyllemiddel. Det er kun relevant for tekstiler, hvor statisk elektricitet er et problem.
 

Strygning
Der findes ikke strygefri behandlinger uden formaldehyd. Formaldehyd er sundhedsskadeligt og derfor krølbehandler vi ikke vore tekstiler. I stedet opnår vi mindre krøltendens ved kun at bruge de bedste kæmmede garner spundet af langfibret bomuld. Samtidig merceriserer vi vores stoffer hvilket også medvirker til at reducere krøltendensen.  


Tørring
Tørretumbling giver stærkt forøget slid, krymp og krøl af tekstiler. Hvis du har mulighed for at lufttørre dit vasketøj, får du en mindre krøllet vare, der holder længere.
Vil du gerne opnå en blød overflade på frotté, er det en god ide at tumble, dog gælder de samme forhold mht. slid og krymp.

Bomuld
Vask af alle lyse bomuldstekstiler kan ske ved høje varmegrader. Vanskelige pletter som for eksempel rødvin på bomuld fjernes bedst ved kogevask. Ofte er det nok at anvende 40º til farvede tekstiler afhængig af, hvor snavset tøjet er. Alle vores bomuldsvarer kan stryges ved høj temperatur.
Udtrukne tråde på frotté kan klippes af uden fare for, at stoffet som helhed tager skade.

Hør
Hør tåler vask ved 95º. Glansen i hørrens fibre bevares bedst ved at vaske ved højst 60º.
For lyse og farvede tekstiler gælder samme retningslinier som for bomuldsprodukter.
Den glatte og glansfulde overflade opnås traditionelt ved koldrulning, men strygning ved høj varme giver også et flot resultat, især hvis du stryger inden hørren er helt tør.
Hæng ikke ubleget hør til tørre i solen, da det vil blege hørens naturlige farve, som gradvis vil blive hvid.

Hamp
Hamp behandles som hør.